Tale til lancering af Copenhagen Finance IT Region den 16. marts 2009 af økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen
[Kun det talte ord gælder]
Kære Alle sammen.
Tusind tak for invitationen til at være med her ved lanceringen af Københavns nye finans- og IT klynge.
Lad mig starte med at sige, at jeg som økonomi- og erhvervsminister i disse tider bruger væsentligt mere tid på ting, der lukkes ned, end på ting der bygges op. Derfor er jeg rigtig glad for at være her i dag.
Selvom dette jo er en glædelig begivenhed, er jeg altså nødt til lige at sige et par ord den finansielle krise.
Siden slutningen af 2008 har den internationale finanskrise for alvor bidt sig fast i realøkonomien. Krisen er kendetegnet ved, at alle centrale elementer i efterspørgslen – forbrug, investeringer og eksport falder overalt i verden. Det gælder også i Danmark.
Mange virksomheder oplever tomme ordrebøger, forbruget i helt almindelige husholdninger er faldende, fordi folk er nervøse for deres økonomiske råderum, og både virksomheder og borgere oplever, at de har svært ved at få finansiering – selv til sunde og fornuftige investeringer.
Selvom det er særdeles svære tider, er det er helt afgørende, at vi har modet og viljen til at sætte ind med de nødvendige reformer og initiativer. Men vi skal gøre det klogt. Så vi både sætter gang i hjulene her og nu, og samtidig sikrer økonomien på længere sigt.
For regeringen har det primære mål været at tage hånd om selve problemets rod og genskabe en sund finansiel sektor.
Som de første i Europa lavede vi en bankpakke i oktober 2008. Og et bredt flertal i Folketinget vedtog kreditpakken i januar 2009. Formålet med pakkerne er ikke at redde bankerne for bankernes skyld. Men derimod at sikre finansiering til sunde virksomheder og borgere. For det er en forudsætning for fremtidens økonomiske vækst i Danmark.
Kreditpakken indeholdt også en eksportlåneordning for 20 mia. kr. Baggrunden for ordningen er, at mange virksomheder har sunde projekter med varer, der skal sælges til udlandet. Men de kan ikke få sikkerhed for deres betaling. Derfor laver vi en ordning, der kan styrke eksporten.
Inden blækket var tørt på kreditpakken, tog regeringen det næste skridt. Vi har vi lavet en bred politisk aftale om fremtidens investeringer i grøn transport. Med aftalen tog vi beslutning om at fremrykke trafikinvesteringer for mere end 5 mia. kr.
Regeringen har også besluttet, at udskyde indbetalingerne af moms og A-skat de næste 6 måneder, så virksomhederne atter kan få lidt luft i økonomien. Det svarer til en kredit på 65 mia. kr. til de danske virksomheder.
Senest har vi med skatteaftalen gennemført tre vækststimulerende tiltag. Netop nu drøfter vi muligheden for at øge de kommunale anlægsinvesteringer i 2009 med kommunerne. Det kunne eksempelvis være investeringer i daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje.
For det andet giver vi befolkningen mulighed for at få udbetalt deres opsparing i SP-ordningen i 2009. Dermed får også husholdningerne mulighed for at få lidt ekstra luft i budgettet.
Og endelig har vi besluttet at etablere en renoveringspulje på 1½ mia. kr. i 2009. Puljen giver borgerne mulighed for få tilskud til renoveringer og bygningsarbejder, og puljen giver samtidig et løft til beskæftigelsen i byggesektoren.
Og så er det jo lykkes regeringen – for tredje gang – at give helt almindelige mennesker skattelettelser. Vi har sænket indkomstskatterne med ca. 28½ mia. kr.
Langt de fleste fuldtidsbeskæftigede – over 70 pct. – vil højest skulle betale 42 pct. i skat af den sidst tjente krone. Og vi sænker den højeste marginalskat med 7½ pct. point.
Samtidig fritager vi 350.000 for at betale topskat. Det betyder, at langt de fleste danskere får et væsentlig større incitament til at yde en ekstra indsats.
Skattereformen styrker både væksten på den korte og lange bane. På den korte bane giver vi et skub til dansk økonomi. Skattelettelserne kommer i 2010 og 2011, mens finansieringen ruller ind over en længere årrække. Folk får altså flere penge mellem hænderne her og nu. Det bidrager til at øge aktiviteten i dansk økonomi, og det tager toppen af den økonomiske krise.
På den lange bane vil skattereformen betyde øget beskæftigelse og virkelyst, samtidig med at den styrker grundlaget for finansiering af vores velfærd i fremtiden.
Men det er klart, at regeringens initiativer ikke kan stå alene. Vi politikere kan leverer de rammerne, men det er ude hos jer – virksomheder og organisationer, at væksten skal skabes.
Jeg er overbevidst om, at dem, der klarer sig bedst igennem de svære tider, er dem, der ikke lader krisen gå ud over deres initiativrigdom og deres virkelyst.
Formålet med Københavns nye finans- og IT klynge er netop at skabe mere innovation og vækst i såvel den finansielle sektor som it-sektoren.
Jeg synes, det er helt rigtigt set, at skabe et netværk, der har fokus på at udnytte de muligheder, der ligger i krydsfeltet mellem finans- og IT sektoren.
For det første betyder den teknologiske udvikling helt nye muligheder for at drive finansiel virksomhed. Mulighederne for international arbejdsdeling, outsourcing af specialiserede opgaver og udviklingen af nye og individualiserede produkter til afhænger i høj grad af evnen til at udvikle og anvende nye digitale løsninger.
For det andet er begge sektorer ramt af udfordringer, når det handler om at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere. De særlige udfordringer, der ligger i krydsfeltet mellem IT og forretning kræver et massivt fokus på uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.
Og endelig har begge sektorer en naturlig interesse i, at flere danskerne tager nye digitale løsninger til sig. De kræver imidlertid, at man formår at udvikle intelligente selvbetjeningsløsninger, der sparer tid og penge – både for virksomhederne og for kunderne.
Derfor glæder jeg mig også over, at det netop er disse udfordringer, der er i fokus for det arbejde, I sætter i gang i dag.
Jeg kan se, at det er lykkes jer at samle et særdeles stærkt hold af videnstunge uddannelsesorganisationer og stærke brancheorganisationer. Det tegner rigtigt godt, for det betyder, at I har muligheden for at blive en katalysator for at ny forskning og ny viden bliver realiseret i konkrete projekter, der skaber nye arbejdsplader, nye virksomheder og ny vækst.
Derfor glæder jeg mig meget til at følge resultaterne af jeres arbejde, og jeg ønsker jer al mulig held og lykke med det nye netværk.
Tak for ordet.