Print

Nyhedsmail - maj

Nyhedsmails 2010

Get F'IT 22. juni – Business process management i den finansielle sektor

CFIR og IT-Universitetet inviterer til get F'IT fyraftensmøde om business process management i den finansielle sektor. Hør oplæg fra specialister i BPM fra Danske Bank, Accenture og IT-Universitetet og deltag i debatten om hvilke teknologier, der skal sættes strøm til.

Sted: Finanssektoren Hus, Amaliegade 7, København K. Tid: Tirsdag den 22. juni 16.00-18.00.

Læs mere og tilmeld dig



Fremtidens kompetence-behov indenfor finans og it - sæt X i kalender 17. juni!

Hvad er kompetencebehovet indenfor finans og it fremadrettet? På en konference d. 17. juni løfter CFIR sløret for en stor undersøgelse blandt medarbejdere og virksomheder indenfor finans og it, der fokuserer på, hvordan vi kan sikre, at medarbejdere har adgang til relevante kompetenceudviklende aktiviteter, og at virksomhederne fortsat har adgang til de rigtige kompetencer.

Program og indbydelse følger en af de nærmeste uger, men reservér eftermiddagen allerede nu!



EFMA - stor international finanskonference til Aarhus

European Financial Management Association (EFMA) holder for første gang sin årlige konference i Danmark. Aarhus Universitet lægger 23.-26. juni 2010 hus til konferencen inden for financial management i Europa.

"Det er en stor cadeau til den danske finans-forskning og viser, at de danske universiteter har et højt internationalt niveau inden for finansforskning. Derfor har CFIR også valgt at indgå som sponsor for konferencen for at udbrede kendskabet til de danske styrker i krydsfeltet mellem finans- og it blandt de internationale topforskere," udtaler sekretariatschef i CFIR Christian Michelsen.

Læs mere om konferencen



International softwarekonference til IT-Universitetet

Cloud computing og serviceorienteret arkitektur er nogle af emnerne, når IT-Universitetet den 23.-26. august 2010 er vært for verdens førende årlige konference om softwarearkitektur. ECSA-konferencen er et af de vigtigste fora for softwarearkitektur, og konferencen blev sidste år holdt på Cambridge University.

Læs mere og tilmeld dig



Få seneste nyt om mobile betalinger

Konsulent i CFIR Mikkel Freltoft Krogsholm er til Mobile Money Summit konferencen og lover at holde alle interesserede opdateret. Derfor twitter Mikkel live, hvis han ser noget spændende på konferencen.

Du kan se Mikkels tweets om konferencen på CFIR's hjemmeside


Vi samler statistik ved hjælp af cookies. Surfer du videre, accepterer du dette. Afvis her